Vælg en side

LAD OS STARTE MED BEGYNDELSEN

Det er altid et god sted at starte.

 

Denne blog vil lægge sig meget op af Dave Ramseys principper. Dave Ramsey er amerikaner så hans principper har han selvfølgelig lavet ud fra hvordan USA fungere. Som du kan se ud fra hans 7 baby steps, så er der 1 til 2 steps vi i Danmark kan springe let og elegant hend over. Heldige os!

DAVE RAMSEY 7 BABY STEPS

  1. Spar 1000$ op til din “Nød Opsparing” opsparing
  2. Betal al gæld af, undtagen bolig gælden. Gør det ved metoden “snebolden”
  3. Spar videre op på din “Nød Opsparing” opsparing, så du kan klare dig i 3 til 6 måneder hvis du bliver arbejdsløs.
  4. Invistere 15% af din husstand indkomst i pension.
  5. Spar op til dine børns uddannelse.
  6. Betal din bolig af før tid.
  7. Byg rigdom og donere penge væk til dem der har brug for dem.

DANSK VERSION 5/6 BABY STEPS

  1. Spar 10.000 kr op til din “Nød Opsparing”
  2. Betal al gæld af, undtagen bolig gælden. Gør det ved metoden “snebolden”
  3. Spar videre op på din “Nød Opsparing” så du kan klare arbejdsløshed minimum 6 måneder.
  4. Hvis du ikke betaler til en pension opsparing, opret en, indbetal ca. 12 til 15% af din indkomst. Hvis du allerede betaler til pension så spring dette step over.
  5. Betal din bolig af før tid.
  6. Byg rigdom ved at invistere dine penge.

Her kan du se en forklaring på de forskellige STEPS

1. Spar 10.000 kr op til nød opsparing

STEP 1

Du skal starte med at spare en lille nød opsparing op på 10.000 kr. Det er en opsparing du skal have for at du ikke kommer ud i yderligere gæld når du går i gang med at betale din gæld af i step 2. Det går ikke at du gør dig ulikvid.

Det er penge du skal have stående til hvis uheldet er ude og der kommer en udgift som du ikke kan udsætte. Det kunne feks. være hvis køleskabet røg eller hvis du bliver nød til at få ordnet en tand der ikke kan vente.

Husk! Hvis du bruger af nød opsparingen, så uanset hvilke step du er på, så går du tilbage og sparer op igen til nød opsparingen er hvor den skal være.

Og lige en ting til dig der har et forbrugsadfærd som en 4 årig. Nød opsparingen er altså ikke til de der par støvler du altid har ønsket dig. Ej heller til en lille rejse fordi du og din bedre halvdel mener i desperat har brug for at komme lidt væk. Støvler, rejser, ny telefon ect ect sparer man altså op til ved siden af!  DET ER EN NØD OPSPARING.

2. betal al gæld af undtagen bolig gælden

STEP 2

Her går du i gang med at betale al gæld af som ikke er bolig gæld. Og ja biler er dyre så hvis du har et billån så skal det også betales af før tid.

Hvis du ikke har nogen mulighed for at betale mere af på din gæld end du i forvejen gør, så er det her der skal nogle offeringer til. Hvis du f.eks bor og arbejder i hovedstadsområdet kunne det at skippe bilen være et glimerende bud. Du kan læse mere om hvilke ofringer du kan lave samt hvorfor og hvordan du laver de ofringer her.

Måden du betaler al din gæld af på her foregår efter snebold metoden. En metode du kan læse om her. Her kan du læse om hvordan metoden er  og hvorfor du skal bruge den metode. Man kan nemlig godt komme til at betale forkert af, selvom det lyder skørt.

3. Spar videre op på din nød opsparing

STEP 3

Dejligt. Nu skal du for alvor til at gøre noget godt for dig selv. I step 2 handlede det om at betale prisen for at du ikke kunne vente og bare anskaffede dig ting og sager. Sager som du ikke kunne betale for da du mente du havde brug for dem. Den lektie har du lært af, så det pjat er stoppet nu.  Ellers var du ikke kommet hertil.

Du skal nu udvide din nød opsparing. Hvor stor den opsparing skal være afhænger selvfølgelig af dine udgifter til boligen og de omkostninger du har til at leve generelt. Hvor mange personer er der i husstanden, ect ect.  En god tommelfingerregl for en familie med en gennemsnitlig husstand indkomst vil jeg mene er 50.000 kr pr voksen og 20.000 kr pr. barn.  Så kan man selvfølgelig godt trække noget fra hvis man er 2 i familien som har en indkomst. For jeg indrømmer at en nød opsparing på 140.000kr til en familie på 4 er nok lige i overkanten. Risikoen for at begge voksne mister jobbet på samme tid må alt andet lige være relativ lav. 

Du skal kigge på dine udgifter og indtægter ved at være på A-kasse i en given periode. Det du mangler du for at kunne leve uden at skulle optage lån ganger du med de antal måneder du vil være sikret. Så har du din nød opsparings beløb.  Og vær så lige opmærksom på at nød opsparingen ikke kun er til arbejdsløshed. Der gælder de samme regler som for step 1. Pludselig opstået udgifter, som ikke kan vente, kan betales fra denne opsparing, bare du husker at fylde den op igen efterfølgende så hurtigt du kan.

Hvis du synes, det beløb du finder frem til lyder, som et uoverskueligt beløb så husk på, at du på dette step ikke har andet gæld end til boligen. Din opsparing vil derfor gå hurtigere end du tror. Bare lige en note til dig der læser forud og ikke er nået til Step 3 endnu.

 

 

4. Spar op til din pension

STEP 4

Jeg indrømmer blankt at det her step er for mange et kedeligt step.  Men det gør det ikke mindre vigtigt. Hvis du hører til en af de heldige som har været ansat i virksomheder med pension med i lønnen i hele dit arbejdsliv så kan du springe dette step over da du så allerede er i fuld gang. Godt for dig. Hvis du har arbejdet flere forskellige steder så følg op på om din pension opsparing er samlet et sted.  Det kan du gøre på pensionsinfo.dk Du kan nemlig riskere at hele din opsparing går op i administrations omkostninger hvis beløbet ved et af stederene ikke er så højt.

Hvis du pt ikke sparer op så er det nu du skal i gang. Det kan måske føles som om du smider penge ud i et sort hul, alt efter hvor gammel du er, da der kan være lang tid til du ser dem igen. Men her skal du huske på at du bliver aldrig rig med et almindelig betalt job hvis du kun kører rundt på brættet og indkasere løn hver måned. Du bliver nød til at sætte andre folk til at arbejde for dig. Og det gør du hurtigst og nemmest ved at invistere dine penge. Fordelen ved en pension opsparing er at du kan trække de penge du betaler ind fra i skat. Det giver dig flere penge at kunne invistere. Hvis du ikke har forstand på invistering så sæt pensionsselvskaberne til at invistere for dig.

5. Betal din bolig af før tid

STEP 5

Det her step er, her mange stritter imod. For grundet den lave rente der pt (31/12-2020) er på ejerboliger er, der nogen der mener at man godt kan have god gæld. Og gæld i en bolig med lav rente eller nærmest minus rente er bedre en ingen gæld….mener nogen.  NU RÅBER JEG : DER FINDES IKKE GOD GÆLD! Ej heller på din bolig med minus rente. Man kan dele gæld op i nødvendig gæld og ikke nødvendig gæld, men der findes ikke god gæld! Og lige til din oplysning, den eneste nødvendige gæld der findes er din bolig gæld. Og nej gæld i bilen hører heller ikke under nødvendig gæld. Hvorfor man skal betale betale sin bolig af før tid er et stort emne for sig, som du kan læse mere om her.

Men altså her på det her step sætter du afbetalingen på dit boliglån op.

 

 

6. Byg rigdom ved at invistere dine penge

STEP 6

Så skal der invisteres. Du er nu helt gældfri og det betyder også at du nu har råd til at invistere dine penge. Du skal ikke spekulere på om kurser går op og ned for du har råd til at bare at vente på rette tid til at hive gevinsten hjem. Det er vigtigt at du ikke fristes til at springe de første trin over og bare begynder at invistere dine penge før du er gældfri, med mindre vi taler pension opsparingen.  Livet går op og ned. De fleste får brug for flere penge når der er krise i samfundet eller krise i ens eget liv. Ved en økonomisk samfundskrise, hvilke vi gennensnitlig har ca hver 7 år, er dine invisteringer som regl mindst værd. Nogen gange er de mindre værd end det du betalte for dem. Og det er surt at blive tvunget til at sælge billigt fordi kreditorerne står og banker på din dør. Hvis du skal vinde med invisteringer skal du have råd til at kunne lade dem være, selv når det ser aller mest sort ud for din og det øvrige samfunds økonomi.

Det kræver selvfølig lidt arbejde at sætte sig ind i det at invistere sine penge. Hvad skal man undgå og hvad er gode ting at invistere i. Der findes massere af information om alt dette på nettet. Søg den før du går i gang. Det er surt at miste sine penge på noget der kunne have været undgået ved hjælp af lidt reserch.

Du har også råd til alt muligt andet som dit hjerte begærer ved dette step. Husk nu stadigvæk at spare op til det du gerne vil men ellers så skal du da bare læne dig tilbage og nyde livet endnu mere end du gjorde før. Du har gjodt det godt. Klap dig selv på skulderen. Du er nået i mål – Nu arbejder folk og dine penge for dig og ikke omvendt!